NeuroWiki - Brugerbidrag [da]

Økologisk validitet

2013-03-17T15:07:36Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Den grad, hvormed et psykologisk mål kan forudsige adfærden i dagligdags situationer. En form for ekstern validitet." Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med …'

"Den grad, hvormed et psykologisk mål kan forudsige adfærden i dagligdags situationer. En form for ekstern validitet."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 15:07 (UTC)

Williams syndrom

2013-03-17T15:06:41Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Williams syndrom er benævnt efter en kardiolog fra New Zealand, J.C.P. Williams (1900), som beskrev sygdommen i 1961. Udviklingsdefekt med genfejl på kromosom 7, ‘alfelign…'

"Williams syndrom er benævnt efter en kardiolog fra New Zealand, J.C.P. Williams (1900), som beskrev sygdommen i 1961. Udviklingsdefekt med genfejl på kromosom 7, ‘alfelignende’ ansigtstræk, hjertefejl og mental retardering, som regel let til moderat. Der er karakteristiske mønstre i de kognitive defekter med relativt veludviklet sprog, en høj grad af social interesse, og specielt svære spatiale defekter. Der kan ses mange ændringer i hjernens anatomi, og specielt de posteriore parietale og occipitale regioner er små."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 15:06 (UTC)

Wilsons sygdom

2013-03-17T15:05:26Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"(S.A.K. Wilson, britisk neurolog, 1878-1937). (Synonym: hepatolentikulær degeneration). Progredierende sygdom overvejende hos unge. Skyldes en recessiv autosomal genfejl, som…'

"(S.A.K. Wilson, britisk neurolog, 1878-1937). (Synonym: hepatolentikulær degeneration). Progredierende sygdom overvejende hos unge. Skyldes en recessiv autosomal genfejl, som bevirker en defekt i kobberstofskiftet, så kobber ophobes i lever og regioner af hjernen, specielt basalganglier. Manifestioner er kognitive forstyrrelser (som regel lette), personlighedsændringer og bevægelsesforstyrrelser. Kobberaflejringer i øjets hornhinde (Keyser-Fleischer ring) med brunlig eller grågrøn pigmentering er diagnostisk. Kelationsbehandling med penicillamin, som binder kobberet og medfører udskillelse, er effektiv, når den startes tidligt."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 15:05 (UTC)

Wernickes encefalopati

2013-03-17T15:04:03Z

Sine Munk:

== Introduktion ==
Wernickes Encefalopati er den akutte fase af [[Wernicke-Korsakoff sygdom]].

WE er en reversibel akut neuropsykiatrisk tilstand, der udvikles på baggrund af intracellulær depletion af thiamin (vitamin B1). Forekommer primært hos alkoholikere, der indtager en insufficient kost, men også hos patienter der af anden grund, f.eks. depression eller demens spiser utilstrækkeligt.

== Diagnose ==
er rent klinisk - den klassiske symptomtriade med øjenmuskelpareser/ nystagmus, ataksi og konfusion ses måske kun hos omkring 10 %. Post-mortem undersøgelser har vist, at WE derfor overses i op til 90% af tilfældene. Ubehandlet kan WE medføre Korsakoffs psykose, der er en invaliderende kronisk tilstand, karakteriseret ved bl.a. svært påvirket indlæringsevne (amnestisk syndrom). Behandling bør derfor altid initieres akut alene på mistanken.

== Behandling ==
Ved symptomer på – eller mistanke om - Wernickes encephalopati iværksættes straks behandling med:
* inj. Thiamin 400 mg i.v. x 3 dgl. i 3 døgn, samt
* inj. B- combin forte 2 ml i.m. x 1 dgl. i 3 døgn.<BR>
Herefter gives:
* tbl. Thiamin 300 mg x 3 dgl. og
* tbl. B-combin forte x 3 dgl. i 7 dage.

== CAVE glucose ==
Glucose alene '''må ikke gives i.v.''' til patienter suspekte for WE eller til alkoholikere p.g.a. risikoen for yderligere thiamin depletering. I meget sjældne tilfælde har i.v. thiaminbehandling medført anafylaksi.

Visuel agnosi

2013-03-17T15:00:40Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Manglende evne til at genkende objekter ved hjælp af synet. Se agnosi." Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktø…'

"Manglende evne til at genkende objekter ved hjælp af synet. Se [[agnosi]]."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 15:00 (UTC)

Utilization adfærd

2013-03-17T14:59:38Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Tendensen til at gribe og bruge genstande, som er inden for rækkevidde, også hvor det ikke er meningsfuldt, hensigtsmæssigt eller passende i den givne situation. Hvis der e…'

"Tendensen til at gribe og bruge genstande, som er inden for rækkevidde, også hvor det ikke er meningsfuldt, hensigtsmæssigt eller passende i den givne situation. Hvis der er papir og blyant, begynder patienten at skrive. Hvis der er et æble på undersøgerens skrivebord, spiser patienten det. Optræder ved bilaterale læsioner i [[frontallap]]perne, især medialt ([[gyrus cingularis]] anterior og supplementærmotorisk område). Fænomenet er tolket som et resultat af en manglende balance mellem reaktioner på ydre stimuli og indre tilskyndelser og styring. På grund af den frontale læsion er der manglende hæmning af genstandens ‘handleopfordring’ eller af en naturlig tendens (formidlet af parietallapssystemer og lateral præmotorisk kortex) til at udforske og manipulere den fysiske omverden. Kaldes sammen med andre beslægtede fænomener også ‘miljøafhængighedssyndromet’."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:59 (UTC)

Tourette syndrom

2013-03-17T14:57:30Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"(Synonym: Gilles de la Tourettes syndrom). Neurologisk syndrom benævnt efter den franske neurolog Georges Gilles de la Tourette (1857-1904), som i 1885 beskrev de motoriske o…'

"(Synonym: Gilles de la Tourettes syndrom). Neurologisk syndrom benævnt efter den franske neurolog Georges Gilles de la Tourette (1857-1904), som i 1885 beskrev de motoriske og vokale tics, som også i dag er de definerende symptomer. Derudover beskrev Tourette hos enkelte af sine ialt 8 patienter tendens til at efterligne andres verbale ytringer ([[ekkolali]]) og bevægelser ([[ekkopraksi]]) samt det fascinerende og forvirrende symptom [[koprolali]], som er tvangsmæssige udbrud af latrinære og andre vulgære og socialt uacceptable ytringer. Syndromet har lige siden været omstridt både i forståelse af den relative betydning af psykogene og organiske årsagsfaktorer og med hensyn til afgrænsning. I den moderne forståelse er Tourettes beskrivelse af symptomerne fortsat gyldig, omend der er vedvarende kontroverser om den præcise afgrænsning.

'''Historie''': Tourette inkluderede en beskrivelse af den berømte Madame de Dampierre, som lægen Gaspard Itard (1775-1838) havde givet allerede i 1825, da den unge adelsfrue var 26 år gammel. Hos hende, mere end hos nogen anden, var kontrasten slående mellem de tvangsmæssige grove og vulgære udtryk og hendes dannelse iøvrigt, og Tourette gjorde hendes tilfælde til prototype.

Tourettes chef Jean-Martin Charcot havde opfordret ham til arbejdet og omtalte i flere forelæsninger ‘Tourettes syndrom’, som både han og Tourette opfattede som en afgrænset sygdomsenhed med en ‘heriditær degenerativ’ årsag. Mange andre var uenige, og i de næste årtier var der en forvirrende mængde af modstridende tolkninger. Nogle mente tics skyldtes følger efter gigtfeber, mens andre mente, at de var én blandt mange manifestationer af hysteri. I en indflydelsesrig teori fra kort efter århundredskiftet blev motoriske og vokale tics anset for at være tegn på en degenerativ psykologisk forstyrrelse karakteriseret ved regression til infantil adfærd. Tics var en dårlig vane, som opstod på baggrund af en nedarvet svag viljestyrke. Denne tanke blev iblandet psykoanalytisk tankegang af først Sandor Ferenczi (1873-1933), som mente, at tics skyldtes undertrykte masturbationsønsker. Noget senere fik Margaret S. Mahler (1897-1985) stor indflydelse med en serie artikler fra 1940'erne, hvori hun hævdede, at tics kun kom til udtryk hos børn, som var vokset op i familier med svære undertrykte psykologiske konflikter. Helt op til slutningen af 1960'erne dominerede denne slags tanker Tourette-litteraturen.

For andre havde en cerebral årsag været åbenbar, siden tics og andre Tourette-symptomer blev beskrevet blandt de mange følger efter encefalitis lethargica-epidemierne omkring 1920. Både disse tilfælde og den effekt på tics af behandling med haloperidol og andre neuroleptika, som blev beskrevet fra 1961 og frem, blev imidlertid i en periode ‘bortforklaret’ ved at udskille tilfældene fra Tourette syndrom. Psykoanalytiske forklaringer har overlevet i en del af fransk psykiatri, men ellers har den dominerende forståelse siden 1970'erne været, at Tourette syndrom er en organisk betinget sygdom på linje med andre bevægelsesforstyrrelser. Denne opfattelse blev stærkt støttet af den amerikanske patient- og pårørendeforening the Tourette Syndrome Association, hvilket formentlig mere end noget andet gjorde syndromet kendt (Kushner, 1999).

'''Epidemiologi''': Tourette syndrom blev tidligere beskrevet som sjældent, fordi kun de sværeste tilfælde blev diagnosticeret. Prævalensopgørelser er fortsat usikre, og livstidsforekomst angives til alt mellem 0,5 og 10 pr 1000. Syndromet optræder 3-4 gange så hyppigt hos drenge som hos piger.

'''Diagnostiske kriterier''': Det mest accepterede kriteriesæt er DSM-IV, som kræver både adskillige motoriske og en eller flere vokale tics (ikke nødvendigvis samtidigt), som debuterer før 18-års alderen, optræder mange gange dagligt og varer ved gennem mindst 1 år.

'''Kliniske karakteristika''': Den gennemsnitlige debutalder for første tic er ca. 7 år, og de første symptomer er som regel simple tics i ansigtet, oftest omkring øjnene, mens tics i andre kropsdele og vokale tics som regel kommer til senere. Vokale tics består oftest af grynten, rømmen, snøften, host eller skrig. Mere komplekse tics i form af fx slag mod sig selv, hop, berøringer af sig selv og andre og lugten til hænder eller ting optræder hos ca. 2/3. Koprolali optræder hos mindre end 1/3, og ekkolali og ekkopraksi er også forholdsvis sjældne. Hyppighed og lokalisation af symptomer fluktuerer, og spontane perioder helt eller næsten helt uden symptomer optræder ofte. Tics kan undertrykkes, hvilket dog medfører indre spænding, som udløses ved fornyede tics. Symptomerne forværres i situationer med ophidselse, træthed eller stress, og de kan typisk være fraværende under koncentration. Som regel aftager symptomerne i hyppighed og intensitet efter 20-års alderen, og skønsmæssigt en tredjedel bliver helt symptomfrie.

Medvirkende til problemerne med afgrænsning er den hyppige komorbiditet af især ADHD og obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD), som begge ses ved henved halvdelen af tilfælde med Tourette syndrom. Et gennemgående træk ved undersøgelser af psykosociale, adfærdsmæssige og neuropsykologiske forstyrrelser ved Tourette syndrom er, at disse især optræder ved de mere blandede tilstande. Reelt er forekomsten af adfærdsforstyrrelser dog næsten umulig at beregne på grund af henvisningsbias. Ifølge nogle er der et symptomatisk kontinuum fra simple tics over komplekse tics til tvangshandlinger, og en reel sammenhæng mellem OCD og Tourette syndrom antydes af både genetisk og patofysiologisk evidens.

'''Genetik''': Der er en betydelig arvelig komponent, og evidensen fra tvillinge- og familiestudier anses for bedst forenelig med autosomal dominant arvegang med høj, men ufuldstændig penetrans, og med både simple tics og vokale tics (som ikke opfylder Tourette-kriterierne) samt OCD og visse andre former for tvangshandlinger som en del af det fænotypiske udtryk. Andre forhold har antydet, at arveligheden er mere kompleks.

'''Neuroradiologi, funktionel billeddannelse og neurokemi''': Gruppestudier af Tourette syndrom med MR-skanning har vist subtile ændringer i basalganglierne, specielt putamen og globus pallidus, men fundene er ikke éntydige. Funktionelle billeddannelsestudier har peget på abnorme relationer mellem basalganglierne og kortex, herunder præfrontal kortex og gyrus cingularis. Disse forhold er således næsten som ved OCD, som imidlertid neurokemisk er forbundet med ændringer i serotonin, medens der neurokemisk ved Tourette syndrom har været mest interesse om dopamin, specielt fordi haloperidol og andre dopamin-antagonister afhjælper symptomerne, mens dopamin-agonister forværrer. Nogen éntydig neurokemisk abnormitet er ikke fundet.

'''Neuropsykologi''': Tourette syndrom er ikke forbundet med defekter i hverken IK eller de fleste specifikke kognitive funktioner. Der er i en række undersøgelser fundet lette defekter i opmærksomhed og [[styringsfunktioner]], hvis nærmere natur endnu er uafklaret. Disse vanskeligheder optræder imidlertid overvejende hos patienter med komorbiditet, og ved lette tilfælde af ukompliceret Tourette syndrom synes der ikke at være kognitive defekter overhovedet.

'''Behandling''': Ved lette tilfælde er oplysning om syndromets karakter som regel tilstrækkelig, og kontakt til Dansk Tourette Forening kan være gavnlig. I svære tilfælde kan der være et mere egentligt behandlingsbehov. Der er som regel god virkning af dopamin-antagonister, men mange patienter foretrækker Tourette-symptomerne frem for medicinens bivirkninger. En række præparater er anvendelige, og behandling anses for at være en specialistopgave. Adfærdsterapi har ingen dokumenteret effekt (i modsætning til, hvad der er tilfældet ved OCD), men støttende psykoterapi kan være indiceret, ligesom information til fx skole kan være væsentlig, så symptomerne accepteres.

'''Litteratur:'''

Gade, A. (2009). Obsessiv-kompulsiv forstyrrelse, Tourette syndrome og andre lignende forstyrrelser. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red.) Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.

Kushner, H.I. (1999). A cursing brain? The histories of Tourette syndrome. Cambridge,MA: Harvard University Press."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:57 (UTC)

Topografisk organisation

2013-03-17T14:52:46Z

Sine Munk: Oprettede siden med 'Se repræsentationskort. --~~~~'

Se [[repræsentationskort]].

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:52 (UTC)

Tic

2013-03-17T14:51:55Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Kortvarig, ufrivillig, stereotyp bevægelse, som regel hyppigt gentaget. Kan ligne en meningsfuld bevægelse, fordi den er koordineret og som regel omfatter synergistiske musk…'

"Kortvarig, ufrivillig, stereotyp bevægelse, som regel hyppigt gentaget. Kan ligne en meningsfuld bevægelse, fordi den er koordineret og som regel omfatter synergistiske muskler. Tics omfatter oftest muskelgrupper i skuldre og ansigt. De kan optræde uden nogen kendt årsag, men optræder også som reaktion på påvirkning af hjernen og ved Gilles de la Tourettes syndrom. Vokale tics er tale og andre lyde."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:51 (UTC)

Planum temporale

2013-03-17T14:50:37Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Kortikalt område på den posteriore superiore overflade af temporallappen mellem Heschls gyrus (primær auditiv kortex) og lateralfurens baggrænse. Den udgør en del af …'

"Kortikalt område på den posteriore superiore overflade af [[temporallap]]pen mellem Heschls gyrus (primær auditiv kortex) og lateralfurens baggrænse. Den udgør en del af [[Wernickes område]] og har længe været betragtet som en del af det posteriore sprogområde med betydning for sprogforståelse. Ca. 66% af højrehåndede personer har en længere og større planum temporale på venstre side end på højre, og flere typer af sproglige deficits (fx dysleksi) er forbundet med enten abnormiteter (fx kortikal dysplasi) i dette område eller ophævelse af den sædvanlige asymmetri."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:50 (UTC)

Temporallap

2013-03-17T14:49:11Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Tindingelap. Temporallapperne adskilles fra frontallapperne og den forreste del af parietallapperne af den store lateralfure, mens afgrænsningen bagtil mod [[occipitallap…'

"Tindingelap. Temporallapperne adskilles fra [[frontallap]]perne og den forreste del af parietallapperne af den store lateralfure, mens afgrænsningen bagtil mod [[occipitallap]]perne og den bagerste del af [[parietallap]]perne er usikker og i virkeligheden arbitrær. Højre og venstre temporallap er omtrent symmetriske anatomisk (men kun omtrent: lateralfuren går hos de fleste individer lidt længere bagud og opad på venstre side, hvilket hænger sammen med oftest lidt større [[planum temporale]] på venstre side). Funktionelt er der stor forskel, og størsteparten af venstre temporallap har i en eller anden forstand en relation til sprog, mens der er en tilsyneladende lidt svagere relation til spatiale funktioner i store dele af højre temporallap.

På lateralsiden opdeles temporallappen af to store langsgående sulci, og de tre gyri benævnes den superiore, mediale og inferiore gyrus. Den øverste, g.temporalis superior, har i dybden af lateralfuren en stor overflade, som bl.a. indeholder Heschls gyrus, som er primær auditiv kortex. Resten af den øverste halvdel af venstre temporallaps lateralside er også involveret i sprog. Nederste halvdel af temporallapperne lateralt og ligeledes på undersiden har tættere sammenhæng med det visuelle system og er kritiske for visuel genkendelse. De midterste segmenter på lateralsiden er polymodale.

Temporallappernes medialside er anatomisk kompleks og regnes for en stor del for limbisk kortex. Fortil er amygdala, som sammen med den omkringliggende kortex har en rolle i emotioner. Længere tilbage er hippocampus, som sammen med den omkringliggende kortex er kritisk for hukommelsesprocesser.

Temporallapperne er ofte sæde for både fokale læsioner, degenerative sygdomme og andre sygdomsprocesser, som tilsammen giver et utal af forskellige kognitive og psykiske symptomer. Meget af vores viden om temporallapperne stammer fra fjernelse af dele af dem som behandling for [[epilepsi]], som ofte har fokus i de mediale temporallapsstrukturer. Vaskulære læsioner er hyppige især på lateralsiden, som forsynes fra arteria cerebri media, og ved vaskulære læsioner i venstre side er der næsten altid [[afasi]], mens højresidige giver et komplekst symptombillede med [[aprosodi]] og ændringer i emotionel kontrol og adfærd. Temporalpol og den forreste del af medialsiden er hyppigt læderet ved både hovedtraumer og herpes simplex encefalitis, som begge giver ændringer i emotioner og adfærd. Blandt de degenerative sygdomme har både [[Alzheimers sygdom]9 og den sjældnere [[semantisk demens]] deres første angrebspunkt i temporallappen - Alzheimers sygdom medialt bagtil, semantisk demens længere fremme medialt og inferiort."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:49 (UTC)

Taktil agnosi

2013-03-17T14:46:11Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Læsion i parietallappen, især den postcentrale gyrus, kan medføre tab af følesans, og når dette medfører forstyrret genkendelse af genstande med følesansen, betegne…'

"Læsion i [[parietallap]]pen, især den postcentrale gyrus, kan medføre tab af følesans, og når dette medfører forstyrret genkendelse af genstande med følesansen, betegnes det astereognose. Ved taktil [[agnosi]] forstås en svigtende evne til at genkende og identificere taktilt præsenterede genstande på trods af relativt bevaret berørings- og stillingssans.

Taktil agnosi er en unilateral forstyrrelse - den påvirker altså kun den hånd, som er kontralateral til læsionen. I ren form drejer det sig om en perceptuel defekt, hvor den spatiale/rumlige analyse af den berørte genstand svigter. I disse tilfælde kan patienten ikke udpege den genstand, han taktilt har eksploreret. Ved taktile benævnelsesvanskeligheder (taktil [[anomi]]), kan der være tale om en afatisk forstyrrelse, hvor patienten godt kan udpege den genstand, hvis navn han ikke kan sige.

Taktil agnosi giver ikke anledning til væsentlige praktiske problemer for patienterne og erkendes formentlig sjældent uden specifik undersøgelse. Den skyldes læsion lavt i parietallappen."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:46 (UTC)

Syntaks

2013-03-17T14:44:37Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"De regler for sprogets struktur, som bestemmer, hvordan ord sammensættes i sætninger." Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og h…'

"De regler for sprogets struktur, som bestemmer, hvordan ord sammensættes i sætninger."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:44 (UTC)

Stereotypi

2013-03-17T14:42:57Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"I neuropsykologien er stereotypier vedvarende gentagelser af formålsløse bevægelser, handlinger eller ord." Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladels…'

"I neuropsykologien er stereotypier vedvarende gentagelser af formålsløse bevægelser, handlinger eller ord."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:42 (UTC)

Sperry, Roger W.

2013-03-17T14:41:52Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Amerikansk psykolog og fysiolog, 1913-1994. Sperry modtog i 1981 Nobelprisen i fysiologi og medicin for banebrydende studier i dannelsen af hjernens kredsløb og i de to hemis…'

"Amerikansk psykolog og fysiolog, 1913-1994. Sperry modtog i 1981 Nobelprisen i fysiologi og medicin for banebrydende studier i dannelsen af hjernens kredsløb og i de to hemisfærers separate funktion efter overskæring af deres indbyrdes forbindelser. I tidlige studier med rotter, padder og fisk udforskede han væksten af nerveforbindelser og viste, at de fulgte forudlagte principper snarere end indlæring. Sperrys princip om ‘kemo-affinitet’, som initialt mødte megen modstand fra behaviorister, førte senere til opdagelsen af ‘nervevækst-faktorer’. Sperry delte Nobelprisen med Rita Levi-Montalcini, som var den, der mere end nogen anden fandt de nervevækst-faktorer, som styrer dannelsen af nervesystemets forbindelser.

Studier i fisk, hvis øjne var blevet roteret, og som efter regeneration af synsnerven svømmede i endeløse cirkler, fik Sperry til at formulere ‘[[corollary discharge]]’ hypotesen. Corollary discharge er et signal fra motoriske strukturer til sensoriske strukturer om de forventede ændringer, som danner grundlag for det psykologiske forhold, at en motorisk hensigt ændrer behandlingen af det perceptuelle input.

I 1953 viste Sperry sammen med Ronald Myers, at katte med overskåret chiasma opticum kunne overføre en mønsterdiskrimination indlært med det ene øje (og hemisfære) til det andet øje og dermed til den anden hemisfære, men at dette ikke længere var muligt med corpus callosum overskåret. Termen split-brain, som Sperrys navn er forbundet med, refererer til dette indgreb. Dette eksperiment og de efterfølgende varianter, også udført med aber, viste at specifikke fiberforbindelser overfører indlæring fra den ene hemisfære til den anden.

[[Split-brain]] indgrebet blev fra 1962 udført på nogle enkelte patienter med svær intraktabel epilepsi af kirurgerne Joseph Bogen og Philip Vogel, og Sperry og hans elever udførte banebrydende studier af de to hemisfærers separate funktion hos disse patienter. Resultaterne blev hurtigt erkendt som væsentlige for mere alment menneskelige spørgsmål og gav anledning til en hidtil ukendt både offentlig og faglig interesse for neuropsykologi. Fagligt gav resultaterne også anledning til fornyet interesse for de forskellige virkninger af lateraliserede hjernelæsioner, og studier heraf kom til at komplettere Sperrys studier af split-brain patienter.

I de senere år var Sperry mest optaget af filosofiske spørgsmål, som blev opfattet som mere kontroversielle, men fik vægt af de brillante tidligere bidrag.

'''Litteratur:'''

Sperry, R.W. (1974). Lateral specialization in the surgically separated hemispheres. I F.O. Schmitt & F.G. Worden (Eds.), The neurosciences. Third study program. Cambridge, Mass. MIT Press.

Sperry, R.W., Gazzaniga, M.S., & Bogen, J.E. (1969). Interhemispheric relationships: the neocortical commissures; syndromes of hemispheric disconnection. I P.J. Vinken & G.W. Bruyn (Eds.), Handbook of clinical neurology, Vol.4. Amsterdam: North-Holland."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:41 (UTC)

Split-brain

2013-03-17T14:39:34Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"(Synonym: commissurotomi). Overskæring af corpus callosum, hvis nervetråde forbinder de to halvdele af storhjernens kortex. Operationen udføres undertiden hos mennesker med…'

"(Synonym: commissurotomi). Overskæring af corpus callosum, hvis nervetråde forbinder de to halvdele af storhjernens kortex. Operationen udføres undertiden hos mennesker med svær [[epilepsi]]. Undersøgelser af patienter med split-brain (foretaget af bl.a. Sperry) har fået stor betydning for forståelsen af forskelle mellem de to hjernehalvdeles funktioner. Med specielle forsøgsopstillinger, der tillader information til kun den ene hemisfære eller forskellige informationer til de to halvdele på én gang, har man kunnet undersøge de to hemisfærers respektive funktionelle specialisering. I den eksperimentelle situation har man også kunnet påvise en opdeling af bevidsthedsindholdet og undertiden en konflikt mellem to bevidstheder. Patienten kan kun fortælle om bevidsthedsindholdet i den sproglige venstre hemisfære. Venstre hånd, der styres af højre hemisfære, kan ved udpegning angive forståelse af forhold, som patienten ikke kan udtale sig direkte om på grund af de afbrudte forbindelser til venstre hemisfæres sprogområder. Ret hurtigt efter operationen udvikles ubevidste former for kompensation, så bevidsthedskonflikter undgås."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:39 (UTC)

Spatiale forstyrrelser

2013-03-17T14:37:57Z

Sine Munk: Oprettede siden med 'Se visuospatiale forstyrrelser. --~~~~'

Se [[visuospatiale forstyrrelser]].

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:37 (UTC)

Somatoforme tilstande

2013-03-17T14:37:12Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Forstyrrelser, hvor somatiske symptomer ikke kan forklares af en medicinsk sygdom eller tilstand, men hvor symptomerne antages at skyldes psykologiske faktorer, som hverken er…'

"Forstyrrelser, hvor somatiske symptomer ikke kan forklares af en medicinsk sygdom eller tilstand, men hvor symptomerne antages at skyldes psykologiske faktorer, som hverken er bevidste eller villede. I modsætning til simulation kan der ikke identificeres nogen gevinst. I modsætning til uægte (‘factitious’) sygdom synes der heller ikke at være noget psykologisk behov for at antage nogen sygerolle. Somatoforme tilstande omfatter bl.a. [[somatiseringsforstyrrelse]], konversions- og dissociative forstyrrelser, somatoforme smertetilstande og hypokondri.

'''Litteratur:'''

Birket-Smith, M. (2009). Somatoforme tilstande og funktionelle somatiske syndromer. I A. Gade, C. Gerlach, R. Starrfelt, & P.M. Pedersen (red.) Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:37 (UTC)

Somatiseringsforstyrrelse

2013-03-17T14:35:35Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"(Eng. somatization disorder). Psykisk lidelse med mange, vekslende og ofte tilbagevendende kropslige symptomer, som ikke skyldes somatisk sygdom. Regnes med til de somatoforme…'

"(Eng. somatization disorder). Psykisk lidelse med mange, vekslende og ofte tilbagevendende kropslige symptomer, som ikke skyldes somatisk sygdom. Regnes med til de somatoforme forstyrrelser. Syndromet har rod i den beskrivelse, som Paul Briquet (1796-1881) gav i 1859 i ‘Traité de l'Hystérie’ af kvindelige patienter med multiple hysteriske symptomer. ‘Briquet syndrom’ blev operationelt defineret i 1962 som mindst 20 af ialt 59 opstillede symptomer fra mindst 9 af 10 forskellige grupper knyttet til hvert sit organsystem. I DSM-III krævedes 13 af 35 mulige symptomer, og i DSM-IV ændredes kriterierne igen, så man nu kræver et bestemt antal uspecificerede symptomer fra 4 grupper: Fire smertesymptomer, to gastrointestinale symptomer, ét seksuelt og ét pseudoneurologisk symptom. Tilstanden skal være begyndt før det fyldte 30 år og medføre, at patienten søger behandling eller får væsentlige forstyrrelser i social eller erhvervsmæssig funktion. Endelig er der som underforstået krav, at symptomerne ikke må skyldes kendt somatisk sygdom."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:35 (UTC)

Somatisering

2013-03-17T14:34:30Z

Sine Munk:

"Tendens til at psykologiske problemer udtrykkes i kropslige symptomer."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

Se også [[somatiseringsforstyrrelse]].

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:33 (UTC)

Somatisering

2013-03-17T14:33:56Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Tendens til at psykologiske problemer udtrykkes i kropslige symptomer." Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jen…'

"Tendens til at psykologiske problemer udtrykkes i kropslige symptomer."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:33 (UTC)

Simuleret sygdom

2013-03-17T14:32:26Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"(Eng. malingering). Bevidst efterligning eller overdrivelse af sygdomssymptomer eller virkninger af en skade med det formål at opnå en fordel eller gevinst (fx erstatning, a…'

"(Eng. malingering). Bevidst efterligning eller overdrivelse af sygdomssymptomer eller virkninger af en skade med det formål at opnå en fordel eller gevinst (fx erstatning, arbejdsfrihed eller stoffer). Simulation adskiller sig fra somatoforme lidelser ved, at de sidstnævnte skyldes psykologiske faktorer (fx emotionelle konflikter) eller et ønske om at manipulere andre (fx at få opmærksomhed). Reelt er denne skelnen dog vanskelig, da den bevidste hensigt sjældent indrømmes. Validiteten af en psykologisk undersøgelse er praktisk taget altid afhængig af patientens aktive kooperation, og betydningen af procedurer til vurdering af kooperation er specielt diskuteret i forbindelse med erstatningssager efter ulykker med personskade, fx whiplash og lette hovedtraumer."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:32 (UTC)

Recency effekt

2013-03-17T14:31:11Z

Sine Munk:

"Den tendens, der er i fri genkaldelse af ordlister til at huske ord fra listens slutning bedre end især midte. Effekten er mindre eller fraværende ved interferens før genkaldelse. Antages overvejende at afspejle korttidshukommelse."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

Se også [[seriepositions-effekten]] og [[primacy effekt]].

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:16 (UTC)

Primacy effekt

2013-03-17T14:30:52Z

Sine Munk:

"Tendensen ved genkaldelse af ordlister til at huske mere fra listens begyndelse end midte. Årsagen menes at være, at der i ordlistens begyndelse er mindre interferens og dermed bedre konsolidering."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

Se også [[seriepositions-effekten]] og [[recency effekt]].

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 13:57 (UTC)

Seriepositionseffekten

2013-03-17T14:30:28Z

Sine Munk: Seriepositionseffekten flyttet til Seriepositions-effekten

#REDIRECT [[Seriepositions-effekten]]

Seriepositions-effekten

2013-03-17T14:30:28Z

Sine Munk: Seriepositionseffekten flyttet til Seriepositions-effekten

"Tendensen til ved fri genkaldelse at huske mere fra begyndelse og slutning end fra midtersektionerne af det, der skal indlæres og huskes."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

Se også [[primacy effekt]] og [[recency effekt]].

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:30 (UTC)

Seriepositions-effekten

2013-03-17T14:30:09Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Tendensen til ved fri genkaldelse at huske mere fra begyndelse og slutning end fra midtersektionerne af det, der skal indlæres og huskes." Gads Psykologileksikon, 3. udgave,…'

Sensorisk afasi

2013-03-17T14:28:34Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Ældre udtryk for afasi domineret af forstyrrelser i sprogforståelsen." Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktø…'

"Ældre udtryk for [[afasi]] domineret af forstyrrelser i sprogforståelsen."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:28 (UTC)

Semantisk demens

2013-03-17T14:27:27Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Variant af frontotemporal demens med selektiv eller uforholdsmæssig tab af semantisk hukommelse og fokal eller overvejende atrofi af den anteriore temporallap." …'

"Variant af [[frontotemporal demens]] med selektiv eller uforholdsmæssig tab af [[semantisk hukommelse]] og fokal eller overvejende atrofi af den anteriore [[temporallap]]."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:27 (UTC)

Homunculus

2013-03-17T14:24:53Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"(‘Lille mand’). De somatosensoriske og motoriske repræsentationskort i de to gyri omkring hjernens centralfure aftegnet som en person med realistiske størrelsesforhold i…'

"(‘Lille mand’). De somatosensoriske og motoriske repræsentationskort i de to gyri omkring hjernens centralfure aftegnet som en person med realistiske størrelsesforhold i de forskellige kropsdeles repræsentation (fx store læber og hænder). Den oprindelige homunculus blev tegnet af Wilder Penfield (1891-1976) på grundlag af studier med elektrisk stimulation af den blottede kortex hos vågne patienter under epilepsikirurgi."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:24 (UTC)

Repræsentationskort

2013-03-17T14:23:40Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"De områder af hjernen, som modtager sanseindtryk, er organiseret som en form for kort eller atlas over kroppen eller omverdenen. Man taler om topografisk organisation, fordi …'

"De områder af hjernen, som modtager sanseindtryk, er organiseret som en form for kort eller atlas over kroppen eller omverdenen. Man taler om topografisk organisation, fordi cellerne i disse områder har en spatial (rumlig) organisation, som svarer til den spatiale organisation i kroppen eller omverdenen. (For hørelsen er det dog tonehøjden, som er spatialt repræsenteret i auditiv kortex). Fx er synet organiseret i den primære synskortex på den måde, at der er punkt-for-punkt korrespondence mellem placeringer på retina (nethinden) og deres repræsentation i synskortex. De forskellige områder af synsfeltet (den del af omverdenen, som vi på et givet tidspunkt ser) er ikke lige stærkt repræsenteret. Synet er skarpt og detaljeret i fovea centralis, det område af retina, hvor der dannes et billede af det, man fokuserer på, mens områder mere perifert i synsfeltet ses tiltagende uskarpt. Svarende til denne forskel modtager ca. halvdelen af cellerne i synskortex informationer fra den lille del af retina, som udgøres af de centrale ca. 5o. Til gengæld har de mere perifere dele af retina, hvor synet er mere uskarpt, en mindre repræsentation i synskortex. Denne kortlægning skete oprindeligt med analyser af synsfeltdefekter (blindhed for dele af synsfeltet) og læsionernes placering hos engelske soldater fra 1. verdenskrig, men den er bekræftet i forsøg med moderne billeddannelsesmetoder, fx positron emissionstomografi. Den første detaljerede kortlægning af repræsentationen i motorisk og somatosensorisk kortex (se [[homunculus]]) skete med elektrisk stimulation af kortex hos vågne patienter under epilepsikirurgi."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:23 (UTC)

Ren orddøvhed

2013-03-17T14:22:03Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Tab af auditiv sprogforståelse uden tab af genkendelse af andre lyde og uden andre sproglige forstyrrelser. Det er en sjælden tilstand, hvor patienten trods bevaret hørelse…'

"Tab af auditiv sprogforståelse uden tab af genkendelse af andre lyde og uden andre sproglige forstyrrelser. Det er en sjælden tilstand, hvor patienten trods bevaret hørelse har vanskeligt ved at skelne sproglyde, hvorfor både den auditive sprogforståelse og gentagelse er svækket. I modsætning til [[Wernicke afasi]]en er der næsten intakt læseforståelse. Spontantalen er stort set upåfaldende, dog til tider lettere parafatisk. Syndromet antages at skyldes afbrydelse af auditiv input til [[Wernickes område]]."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:22 (UTC)

Regulariseringsfejl

2013-03-17T14:20:46Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Læsefejl, hvor ord med irregulær stavemåde læses med anvendelse af de sædvanlige fonemiske regler for udtale (fx således at gage udtales, så det rimer med kage). Optræ…'

"Læsefejl, hvor ord med irregulær stavemåde læses med anvendelse af de sædvanlige fonemiske regler for udtale (fx således at gage udtales, så det rimer med kage). Optræder hyppigt i [[overfladealeksi]]. Skrivefejl, hvor irregulære ord skrives, som de lyder (fx vigend i stedet for weekend), betegnes også som regulariseringsfejl."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:20 (UTC)

Primacy effekt

2013-03-17T14:19:28Z

Sine Munk:

"Tendensen ved genkaldelse af ordlister til at huske mere fra listens begyndelse end midte. Årsagen menes at være, at der i ordlistens begyndelse er mindre interferens og dermed bedre konsolidering."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

Se også [[recency effekt]].

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 13:57 (UTC)

Primacy effekten

2013-03-17T14:18:54Z

Sine Munk: Primacy effekten flyttet til Primacy effekt

#REDIRECT [[Primacy effekt]]

Primacy effekt

2013-03-17T14:18:54Z

Sine Munk: Primacy effekten flyttet til Primacy effekt

"Tendensen ved genkaldelse af ordlister til at huske mere fra listens begyndelse end midte. Årsagen menes at være, at der i ordlistens begyndelse er mindre interferens og dermed bedre konsolidering."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 13:57 (UTC)

Recency effekt

2013-03-17T14:17:56Z

Sine Munk:

"Den tendens, der er i fri genkaldelse af ordlister til at huske ord fra listens slutning bedre end især midte. Effekten er mindre eller fraværende ved interferens før genkaldelse. Antages overvejende at afspejle korttidshukommelse."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

Se også [[primacy effekt]].

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:16 (UTC)

Receptiv afasi

2013-03-17T14:17:25Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Ældre udtryk for defekter i sprogforståelse, se afasi." Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. F…'

"Ældre udtryk for defekter i sprogforståelse, se [[afasi]]."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

Recency effekt

2013-03-17T14:16:34Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Den tendens, der er i fri genkaldelse af ordlister til at huske ord fra listens slutning bedre end især midte. Effekten er mindre eller fraværende ved interferens før genka…'

"Den tendens, der er i fri genkaldelse af ordlister til at huske ord fra listens slutning bedre end især midte. Effekten er mindre eller fraværende ved interferens før genkaldelse. Antages overvejende at afspejle korttidshukommelse."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:16 (UTC)

Reaktionstid

2013-03-17T14:15:24Z

Sine Munk:

"'''Reaktionstid (RT)''' Den tid, som går mellem en stimulus og en respons. Ved måling af simpel RT anvendes en enkel stimulus og respons. Forskelle i længden af reaktionstider ved forskellige stimuli afspejler de kognitive processer, og metoden er grundlæggende i mange eksperimenter i kognitiv psykologi. Den blev introduceret af den hollandske psykolog F.C. Donders i 1860'erne, men blev først mere alment brugt, da informationsbehandlings-paradigmet vandt frem i kognitionspsykologi hundrede år senere. RT anvendes også hyppigt i [[neuropsykologi]] til at måle processer i opmærksomhed og opmærksomhedskontrol. Ved valg RT (’choice RT’) anvendes mange stimuli, og respons skal så kun forekomme ved én eller nogle stimuli, mens andre skal ignoreres. Ved endnu mere komplicerede varianter, hvor respons også betinges af forudgående stimuli, taler man om [[Continuous Performance Test]]."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:15 (UTC)

Reaktionstid

2013-03-17T14:15:05Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"'''Reaktionstid (RT)''' Den tid, som går mellem en stimulus og en respons. Ved måling af simpel RT anvendes en enkel stimulus og respons. Forskelle i længden af reaktionst…'

"'''Reaktionstid (RT)''' Den tid, som går mellem en stimulus og en respons. Ved måling af simpel RT anvendes en enkel stimulus og respons. Forskelle i længden af reaktionstider ved forskellige stimuli afspejler de kognitive processer, og metoden er grundlæggende i mange eksperimenter i kognitiv psykologi. Den blev introduceret af den hollandske psykolog F.C. Donders i 1860'erne, men blev først mere alment brugt, da informationsbehandlings-paradigmet vandt frem i [[kognitionspsykologi]] hundrede år senere. RT anvendes også hyppigt i [[neuropsykologi]] til at måle processer i opmærksomhed og opmærksomhedskontrol. Ved valg RT (’choice RT’) anvendes mange stimuli, og respons skal så kun forekomme ved én eller nogle stimuli, mens andre skal ignoreres. Ved endnu mere komplicerede varianter, hvor respons også betinges af forudgående stimuli, taler man om [[Continuous Performance Test]]."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:15 (UTC)

Psykomotorik

2013-03-17T14:12:28Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"De motoriske manifestioner af kognitiv aktivitet. Fx er psykomotorisk retardering den langsomhed i tænkning, bevægelser og handlinger, som er et almindeligt træk ved både …'

"De motoriske manifestioner af kognitiv aktivitet. Fx er psykomotorisk retardering den langsomhed i tænkning, bevægelser og handlinger, som er et almindeligt træk ved både neurologiske og psykiatriske lidelser, fx depression."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:12 (UTC)

Psykokirurgi

2013-03-17T14:11:19Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Psykiatrisk neurokirurgi eller psykokirurgi omfatter et stort antal operative indgreb med læsion af en del af hjernen med det formål at lindre symptomer ved mentale sygdomme…'

"Psykiatrisk neurokirurgi eller psykokirurgi omfatter et stort antal operative indgreb med læsion af en del af hjernen med det formål at lindre symptomer ved mentale sygdomme. Indgrebene har altid været kontroversielle. Fortalerne for psykokirurgi har enten hævdet, at resultaterne var gode og bivirkningerne få og små, eller at alternativet til at behandle svært invaliderende og på andre måder ubehandlelige sygdomme var værre end indgrebene. Modstanderne har derimod betragtet psykokirurgi som et overgreb, som gjorde besværlige patienter mere medgørlige ved at afstumpe deres emotioner og intellekt.

Ved psykokirurgi læderes normalt hjernevæv, og enhver form for neurokirurgi for symptomer fra tumorer, blødninger, traumatiske skader eller andre patologiske tilstande regnes ikke for psykokirurgi, heller i de tilfælde, hvor symptomerne er som ved mentale sygdomme. Indgreb mod normalt hjernevæv udført for at mindske neurologiske symptomer - som fx ved [[Parkinsons sygdom]] og andre bevægelsesforstyrrelser samt ved [[epilepsi]] - regnes heller ikke for psykokirurgi.

Trepanering, som har været hyppigt anvendt i både oldtid og middelalder også i Danmark, omtales undertiden som psykokirurgi. Reelt ved man dog ikke, om indgrebene har omfattet hjernen eller kun kraniet. Man ved heller ikke, hvad formålet var, selv om det ofte antages, at indgrebet skulle afhjælpe smerter eller ‘uddrive onde ånder’.

Der var flere tilløb til psykokirurgiske indgreb tidligt i 1900-tallet, men de blev først almindelige efter en monografi forfattet af den portugisiske neurolog Egaz Moniz i 1936. Han havde sammen med neurokirurgen Almeida Lima behandlet 20 psykiatriske patienter med leukotomi (‘det hvide snit’) og meddelte, at syv af de 20 var helbredt og otte andre væsentligt bedret. I løbet af få år var metoden vidt udbredt, og skønsmæssigt 60-80.000 operationer blev udført i tiårs-perioden mellem 1946 og 1956. Den brede tidlige accept ses også af det forhold, at Moniz blev tildelt nobelprisen i 1949 for hans ‘opdagelse af den terapeutiske værdi af præfrontal leukotomi ved visse psykoser’. Den skal forstås på den baggrund, at forholdene for kroniske patienter på de store psykiatriske hospitaler var kummerlige. Med introduktionen af neuroleptika for skizofreni og af antidepressiv behandling midt i 1950'erne dalede antallet af operationer drastisk.

Rationalet for de første operationer var en vag ide om, at mentale sygdomme skyldtes en form for abnorm stabilisering af fikserede ideer i neurale baner i frontallapperne, og at dette kunne brydes ved at overskære de neurale forbindelser. Læsionen blev udført med en stump kniv (en leukotom) indsat gennem et borehul i kraniet og drejet om sin egen længdeakse. Denne metode blev hurtigt erstattet af andre, især Walter Freeman og James Watts' ‘standard lobotomi’, hvor kniven blev drejet om tværaksen ved borehullet. Rationalet ændredes også, selv om metoden formentlig forblev empirisk begrundet for de fleste. Der var på dette tidspunkt teorier om en rolle for thalamus, specielt den dorsomediale kerne, i emotioner, og bl.a. Freeman og Watts mente, at intense følelsestilstande ødelagde tankeprocesser i mentale sygdomme. Omtrent samtidig blev forbindelserne mellem frontallapperne og den dorsomediale kerne i thalamus påvist, og de blev det primære mål for indgrebet midt i 1940'erne.

Omkring 1950 var interessen skiftet til de orbitale og ventromediale dele af præfrontal kortex. Dels var der rapporter om bedre resultater, når læsionen var begrænset hertil, dels skiftede synet på emotioner, idet Papez' teori (se limbiske system) begyndte at blive accepteret. I overensstemmelse hermed blev det nu de orbitofrontale og ventromediale strukturers forbindelser til det limbiske system, som blev målet for overskæring. Nogle kirurger berettede også om succes ved mere afgrænsede læsioner direkte i det limbiske system, specielt ved cingulektomi og amygdalektomi. Disse operationer blev udført med stereotaksi og var dermed mindre og mere selektive og skånsomme. Ved de tidlige procedurer havde der ud over psykologiske bivirkninger været både en betydelig (ca. 5%) mortalitet og hyppig (ca. 15%) udvikling af epilepsi. Disse bivirkninger var næsten fraværende ved stereotaktiske indgreb.

Studier af effekt og bivirkninger kan ikke sammenfattes let. Psykokirurgi har omfattet så mange procedurer og er foretaget på så mange patientgrupper, at det er næsten umuligt at opgøre resultaterne. Tidlige studier af effekten var overvejende af ringe kvalitet og blev foretaget af behandlerne selv, og der var ringe forståelse for bivirkningerne i [[styringsfunktioner]], emotioner og personlighed (Gade, 1997). Resultaterne fra de mere afgrænsede indgreb foretaget på mere nøje udvalgte patienter fra 1950'erne og frem har dog ikke været éntydigt negative. Fx undersøgte Stuss og medarbejdere omkring 1980 en gruppe skizofrene patienter, som 25 år tidligere havde fået orbital præfrontal leukotomi, og sammenlignede dem med uopererede skizofrene kontroller. Der var meget få specifikke defekter hos de opererede, og både psykiatrisk og neuropsykologisk var den generelle tendens, at de opererede havde fået et bedre forløb end de uopererede (Benson et al., 1981).

I Danmark blev behandlingen indført i 1944, og i 1965 gik man over til stereotaktiske indgreb. Nogle af disse læsioner var i amygdala, andre i den orbitale del af frontallapperne. Resultaterne af disse operationer (fra 1965 til 1974) blev samtidig gjort op på en ordentlig måde. Undersøgelserne blev foretaget af uafhængige læger og psykologer og omfattede også en vurdering af patienternes samlede personlighed. På det grundlag fandt man, at godt nok fik 25% det bedre, men 37% fik forværret deres tilstand. Resten var uændrede eller viste tvetydige resultater (Hansen et al., 1982). På det grundlag blev behandlingen stoppet, og siden 1982 er ingen blevet opereret i Danmark. I udlandet foretages enkelte psykokirurgiske indgreb stadig.

'''Litteratur:'''

Benson, D.F., Stuss, D.T., Naeser, M.A., Weir, W.S., Kaplan, E.F., & Levine, H.L. (1981). The long-term effects of prefrontal leukotomy. Archives of Neurology, 38, 165-169.

Gade, A. (1997). Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab. København: Frydenlund Grafisk (pp.431-436).

Hansen, H., Andersen, R., Theilgaard, A., & Lunn, V. (1982). Stereotactic psychosurgery. A psychiatric and psychological investigation of the effects and side effects of the interventions. Acta Psychiatrica Scandinavica,Supplementum, 301, 1-123.

Valenstein, E.S. (1996). Psychosurgery. I J.G. Beaumont, P.M. Kenealy, & M.J.C. Rogers (Eds.), The Blackwell dictionary of neuropsychology. Oxford: Blackwell."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:11 (UTC)

Psykisk blikparese

2013-03-17T14:07:23Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Oprindelig betegnelse for visuel agnosi." Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neur…'

"Oprindelig betegnelse for visuel [[agnosi]]."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:07 (UTC)

Pseudodemens

2013-03-17T14:06:26Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Uægte demens. Tilstande, som overfladisk set ligner demens, men skyldes psykiatrisk sygdom snarere end hjernesygdom eller hjernebeskadigelse, betegnes ofte som pseudodeme…'

"Uægte [[demens]]. Tilstande, som overfladisk set ligner demens, men skyldes psykiatrisk sygdom snarere end hjernesygdom eller hjernebeskadigelse, betegnes ofte som pseudodemens. Betegnelsen er hyppigst brugt ved depression, hvor psykomotorisk langsomhed og kognitive defekter kan være mere fremtrædende end stemningsforstyrrelser. I sådanne tilfælde mistænkes ofte progredierende demenssygdom, og differentialdiagnosen kan være vanskelig, da der også testpsykologisk ikke findes sikre forskelle. Betegnelsen er kun berettiget i de tilfælde, hvor den formodede demens viser sig at være reversibel ved depressionsbehandling. Betegnelsen depressiv pseudodemens antyder, at de kognitive deficits er sekundære til tab af interesse, ruminationer og psykomotorisk langsomhed. Da der er tiltagende evidens for, at kognitive forstyrrelser også kan være primære symptomer ved depressionssygdom, foretrækker de fleste i dag at kalde tilstanden depressionsdemens i stedet for depressiv pseudodemens.

En mere kontroversiel variant kaldes hysterisk eller neurastenisk pseudodemens. Den optræder overvejende i sammenhænge, hvor der er en mulig gevinst ved tilstanden, fx ved erstatningssager efter let hovedtraume eller anden skade. Neuropsykologiske tests for kooperation vil i svære tilfælde afsløre uægtheden, og det kan være umuligt at skelne denne pseudodemens fra simuleret demens. Hvis der er en formodet psykiatrisk baggrund, eller hvis der ikke er en stærk mistanke om bevidst hensigt, vil man ofte betegne tilstanden som pseudodemens.

[[Ganser syndrom]] omtales også ofte som en form for pseudodemens."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:06 (UTC)

Præsenil demens

2013-03-17T14:04:46Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Bruges undertiden om demens, som debuterer før 65-års alderen. Termen stammer fra en periode, hvor man mente, at der var forskellige årsager til og forløb af demenssyg…'

"Bruges undertiden om [[demens]], som debuterer før 65-års alderen. Termen stammer fra en periode, hvor man mente, at der var forskellige årsager til og forløb af demenssygdomme hos yndre og ældre. Det kan der også være en tendens til, men det skyldes forskellig gennemsnitlig debutalder ved forskellige demenssygdomme og ikke alderen per se."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:04 (UTC)

Proprioception

2013-03-17T14:03:37Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"Stillingssans. Vor viden om kroppens position i rummet er baseret på proprioceptive informationer fra receptorer i muskler og led." Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. …'

"Stillingssans. Vor viden om kroppens position i rummet er baseret på proprioceptive informationer fra receptorer i muskler og led."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:03 (UTC)

PSP

2013-03-17T14:02:30Z

Sine Munk:

Se [[progressiv supranukleær parese]].

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:02 (UTC)

PSP

2013-03-17T14:02:07Z

Sine Munk: Oprettede siden med 'Se progressiv suprenukleær parese. --~~~~'

Se [[progressiv suprenukleær parese]].

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:02 (UTC)

Progressiv supranukleær parese

2013-03-17T14:01:35Z

Sine Munk: Oprettede siden med '"'''Progressiv supranukleær parese (PSP)''' (Synonym: Steele-Richardson-Olszewski syndrom). En af de såkaldte ‘parkinson plus’ degenerative syndromer, hvor parkinsonistis…'

"'''Progressiv supranukleær parese (PSP)''' (Synonym: Steele-Richardson-Olszewski syndrom). En af de såkaldte ‘parkinson plus’ degenerative syndromer, hvor parkinsonistiske træk optræder sammen med demens. Ved PSP er der også tab af voluntære øjenbevægelser, som begynder med at patienten på opfordring ikke kan se op og ned. Degeneration af neuroner er mest udtalt i hjernestammen og basalganglierne, og [[demens]]en har ‘frontale’ træk. Også genetisk er der en relation til [[frontotemporal demens]] med defekter i tau-genet, uden at årsagen til forskelle i fænotypen er klarlagt. Debut er typisk før 65-års alderen, og sygdommen fører over tiltagende svækkelse til død efter 6-8 år."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 17. mar 2013, 14:01 (UTC)