Disconnection syndrom - Versionshistorie

Jannick Brennum med 27. dec. 2015, 20:40

2015-12-27T20:40:09Z

← Ældre version		Versionen fra 27. dec. 2015, 22:40
Linje 2:		Linje 2:


	====~~Reference~~====		====Kilder====
	Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.		*Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

Jannick Brennum med 27. dec. 2015, 17:06

2015-12-27T17:06:37Z

← Ældre version		Versionen fra 27. dec. 2015, 19:06
Linje 1:		Linje 1:
	"Forstyrrelse, hvor kortikale områder, som normalt arbejder sammen, bliver isoleret fra hinanden ved læsion i den hvide substans. Et klassisk eksempel er [[aleksi]] uden [[agrafi]], som omfatter læsion af den bagerste del af corpus callosum. Disconnection var et centralt begreb i de tidlige sprogmodeller som formuleret af fx Carl Wernicke. I begyndelsen af det 20. århundrede var en mere holistisk forståelse af sprog dominerende, men disconnection-begrebet blev relanceret af den amerikanske neurolog Norman Geschwind (1926-1984). Geschwind argumenterede for, at mange aspekter af de store neuropsykologiske syndromer som [[afasi]], [[agnosi]] og [[apraksi]] ikke var resultater af læsion af specifikke hjerneområder, men skulle forstås som afbrydelse af overførslen af information fra et område til et andet (Geschwind, N. (1965). Disconnexion syndromes in animals and man. Brain, 88, 237-294,585-644). Geschwinds tanker passede godt med tilsvarende tanker om informationsprocessering i kognitiv psykologi på samme tidspunkt og er fortsat i store træk bredt accepterede."		"Forstyrrelse, hvor kortikale områder, som normalt arbejder sammen, bliver isoleret fra hinanden ved læsion i den hvide substans. Et klassisk eksempel er [[aleksi]] uden [[agrafi]], som omfatter læsion af den bagerste del af corpus callosum. Disconnection var et centralt begreb i de tidlige sprogmodeller som formuleret af fx Carl Wernicke. I begyndelsen af det 20. århundrede var en mere holistisk forståelse af sprog dominerende, men disconnection-begrebet blev relanceret af den amerikanske neurolog Norman Geschwind (1926-1984). Geschwind argumenterede for, at mange aspekter af de store neuropsykologiske syndromer som [[afasi]], [[agnosi]] og [[apraksi]] ikke var resultater af læsion af specifikke hjerneområder, men skulle forstås som afbrydelse af overførslen af information fra et område til et andet (Geschwind, N. (1965). Disconnexion syndromes in animals and man. Brain, 88, 237-294,585-644). Geschwinds tanker passede godt med tilsvarende tanker om informationsprocessering i kognitiv psykologi på samme tidspunkt og er fortsat i store træk bredt accepterede."


			====Reference====
	Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.		Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.


	/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH		/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

	--[[Bruger:Sine Munk\|Sine Munk]] 12. mar 2013, 13:32 (UTC)		--[[Bruger:Sine Munk\|Sine Munk]] 12. mar 2013, 13:32 (UTC)
			[[Kategori: Neuropsykologi]]

Sine Munk: Oprettede siden med '"Forstyrrelse, hvor kortikale områder, som normalt arbejder sammen, bliver isoleret fra hinanden ved læsion i den hvide substans. Et klassisk eksempel er aleksi uden [[ag…'

2013-03-12T13:32:21Z

Oprettede siden med '"Forstyrrelse, hvor kortikale områder, som normalt arbejder sammen, bliver isoleret fra hinanden ved læsion i den hvide substans. Et klassisk eksempel er aleksi uden [[ag…'

Ny side

"Forstyrrelse, hvor kortikale områder, som normalt arbejder sammen, bliver isoleret fra hinanden ved læsion i den hvide substans. Et klassisk eksempel er [[aleksi]] uden [[agrafi]], som omfatter læsion af den bagerste del af corpus callosum. Disconnection var et centralt begreb i de tidlige sprogmodeller som formuleret af fx Carl Wernicke. I begyndelsen af det 20. århundrede var en mere holistisk forståelse af sprog dominerende, men disconnection-begrebet blev relanceret af den amerikanske neurolog Norman Geschwind (1926-1984). Geschwind argumenterede for, at mange aspekter af de store neuropsykologiske syndromer som [[afasi]], [[agnosi]] og [[apraksi]] ikke var resultater af læsion af specifikke hjerneområder, men skulle forstås som afbrydelse af overførslen af information fra et område til et andet (Geschwind, N. (1965). Disconnexion syndromes in animals and man. Brain, 88, 237-294,585-644). Geschwinds tanker passede godt med tilsvarende tanker om informationsprocessering i kognitiv psykologi på samme tidspunkt og er fortsat i store træk bredt accepterede."

Gads Psykologileksikon, 3. udgave, 2010. Gengivet med tilladelse fra Gads Forlag og hovedredaktør Jens Bjerg. Forfattet af neuropsykolog Anders Gade.

/Neuropsykologerne, Neurokirurgisk Klinik, RH

--[[Bruger:Sine Munk|Sine Munk]] 12. mar 2013, 13:32 (UTC)